Transparent
Valsemøllen A/S
small-default

Valsemøllens klimapåvirkning

Valsemøllen er Danmarks største mølle, og når vi maler korn til mel og havregryn på vores tre danske møller bruger det energi i form af strøm og varme. Derfor har vi igennem flere år arbejdet med at reducere udledningerne fra vores produktion med fokus på mere energieffektive maskiner, mindre spild, dansk korn og kortere transporter. Siden 2020 har vi også hvert år målt helt konkret på vores direkte og indirekte udledning i et CO2e regnskab.

Som et særligt produktkoncept arbejder vi også med CO2e neutral formaling på vores møller via grøn energi og klimakompensation.

DJI 0870

HVILKE TILTAG HAR VI GJORT FOR AT REDUCERE MØLLERNES ENERGIFORBRUG?

  • Vi investerer løbende i nyt produktionsudstyr med så lavt energiforbrug som muligt.

  • Vi genanvender trykluft til varme, fx har vores mølle i Esbjerg et havregrynstørreri, der opvarmes af overskudsvarme fra pakkeriet.

  • Strøm fra danske vindmøller sørger for grøn energi til en andel af møllerne

  • Vi udskifter løbende til LED lys på alle lyskilder på møllerne og i vores pakkeri

Billede 14.12.2021 12.12.25

MEL OG GRYN MED MINDRE KLIMAPÅVIRKNING

For vores egne mærkevarer, Valsemøllen mel og gryn, har vi investeret i at gøre mølledriften dvs. selve formalingen af korn til mel og gryn - CO2e neutral via grøn energi og klimakompensation.

Vi har indkøbt grøn strøm til at dække produktionen på vores møller - dvs. fra når kornet er ankommet til møllen indtil produktet med mel, bageblanding eller havregryn forlader vores lager. På nuværende tidspunkt kan vi dog kun selv optimere til en vis grad ved køb af grøn el. Derfor har vi kompenseret for de resterende 10% af formalingens udledning ved at investere i et skovbevaringsprojekt i Brasilien, der binder CO2 ved at sikre, at regnskoven i området bevares, som ellers ville være i stor risiko for at blive fældet.

Det betyder ikke, at kornet, der forarbejdes, og melet, det bliver til, er CO2e neutralt. Det afhænger nemlig af, hvordan kornet dyrkes af landmanden. Men det er næste skridt for os at arbejde sammen med landmændene for at gøre deres produktion så bæredygtig som muligt. Dette arbejder vi også på i stærke partnerskaber. Med CO2e neutral formaling er vi altså ikke i mål endnu, men vi er på vej.

Bæredygtighed

VORES DIREKTE OG INDIREKTE CO2 UDLEDNING

Vores klimaregnskab følger den internationale standard Greenhouse Gas Protocol (GHG), som er en anerkendt metode, der opgør udledning af drivhusgasser omregnet i CO2-ækvivalenter (på engelsk equivalent). For de fleste fødevarevirksomheder vil det være scope 3, som er værdikædeemissionerne, der står for den største andel af det samlede klimaaftryk, og det er også tilfældet hos os. Vi har i vores CO2e regnskab fået kortlagt scope 1 og scope 2 samt de vigtigste områder af scope 3.

I scope 3 er det særligt råvarernes klimaaftryk, som fylder meget, og hos os er det kornets klimaaftryk, som er vores vigtigste råvare. Derfor arbejder vi også i et tæt partnerskab sammen med dansk landbrug, hvordan vi på sigt kan få klimaaftrykket på selve råvarerne længere ned.

DSC8559

VORES BÆREDYGTIGHEDSREJSE

Vores tiltag med CO2e neutral formaling er ét skridt i den rigtige retning, men vi gør meget mere end dette. Vi arbejder bl.a. målrettet med de danske landmænd om at gøre produktionen af korn endnu mere klimavenlig – og på sigt CO2e neutral, ligesom vi gennem vores NaturAks koncept og voksende andel af økologi arbejder med at nedbringe pesticidforbruget i respekt for marken, mennesker og miljøet. Dette er blot et par få eksempler.

2. Miljøbillede topbanner kornmark

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen