Valsemøllen nu med CO2e neutral mølle
Pressemeddelelse 31. januar 2022.
Valsemøllen: ”For os hører kvalitet og bæredygtighed uløseligt sammen.”
Officielle kostråd skal hjælpe med at reducere klimabelastningen fra kosten i de professionelle køkkener. Det vil man hos Valsemøllen gerne bidrage til, og den danske møllevirksomhed har netop sat et nyt initiativ, CO2e neutral mølle, i søen.
Siden 1899 har Valsemøllens leveret både danske og økologiske kvalitetsprodukter af korn og bælgfrugter til alt fra professionelle køkkener, bagerier, fødevareindustrien og direkte til forbrugere over hele landet. Siden begyndelsen har Valsemøllen værnet om traditionelle metoder samtidig med, at man har set på bæredygtighed som en fortsat udvikling. Denne tilgang har bevirket, at Valsemøllen løbende igangsætter nye initiativer, som skal gøre det nemt for kunder og samarbejdspartnere at vælge mel og andre kornbaserede produkter, som både har høj kvalitet, er danske og økologiske – og som samtidig er produceret med hensyn for klimaet. For kvalitet og bæredygtighed hænger uløseligt sammen, hvis du spørger Valsemøllen.
Dansk og økologisk – og nu også malet på CO2e neutral mølle
Ét af de nyeste initiativer i Valsemøllens bæredygtighedsarbejde er CO2e neutral mølle. Det betyder, at Valsemøllens tre danske møller ved hjælp af grøn energi og 18 % klimakompensation nu er verificeret CO2e-neutrale.
”Hos Valsemøllen har vi altid haft fokus på at producere mel og andre kornbaserede råvarer af højeste kvalitet, hvilket hos os også betyder, at produkterne er så klimavenlige som muligt på nuværende tidspunkt,” fortæller Niels Brinch-Nielsen, Adm. Direktør hos Valsemøllen. Han uddyber: ”Vi har valgt, at Valsemøllen altid er lig med god bageevne, samt dansk og økologisk, hvis man ønsker det, og som ét nyt skridt på vejen mod at mindske CO2e-belastning yderligere ved vores produktion, maler vi nu også alt vores mel på CO2e-neutrale møller”.
Selvom CO2e-neutral mølle er en vigtig milepæl, som man hos Valsemøllen er stolte af, er møllevirksomheden ikke i mål endnu. Hos Valsemøllen har man derimod flere planer for, hvordan møllevirksomhedens produkter i fremtiden vil blive endnu mere bæredygtige. Blandt andet er det Valsemøllens mål at sikre en fortsat større andel af dansk og økologisk korn, 100% genanvendelig emballage, øget konsumbrug af restprodukter som klid og kim, samt at Valsemøllens møller bliver CO2e-neutrale uden klimakompensation i 2025.
Udover at have fokus på klima og miljø, har Valsemøllen også fokus på sundhed. Ifølge de officielle kostråd og principper er fuldkorn en vigtig del af en kost, som både er god for sundhed og klima. Derfor tilbyder Valsemøllen mere end 65 produkter til madprofessionelle og forbrugere, som er markeret med Fuldkornslogoet.
Sammen om en bæredygtig udvikling – vil du være med?
Selvom Valsemøllen har helt konkrete planer for, hvordan virksomheden fortsat vil feje for egen dør, kan hverken bæredygtig udvikling eller øget kvalitet opnås alene. Der er behov for, at man indgår i samarbejder med aktører, som har andre perspektiver på sagen.
Samarbejder med andre fagfolk er en del af en 360 graders strategi, hvor Valsemøllen som samarbejdspartner kan sparre med andre aktører, når det kommer til de gode bagerutiner og vellykket bagværk, samt i forhold til visioner og planer indenfor både bæredygtige afgrøder, mølleri og forbrug. Hertil arbejder Valsemøllen blandt andet med at udvikle inspirationsmateriale i form af opskrifter og der inviteres til bageakademi og andre vidensdelingsevents.
Valsemøllen arbejder allerede nu for også at etablere samarbejde med bl.a. landbruget og grovvareselskaber for i fremtiden at blive CO2e-neutrale i hele værdikæden.
Se Valsemøllens CSR-tiltag over de seneste 15 år, samt 2030-mål nederst i artiklen.
Om Valsemøllen
Siden 1899 har Valsemøllen været bannerfører for den gode kvalitet, stolte mølletraditioner, dansk håndværk og bæredygtig udvikling. Valsemøllen producerer kvalitetsprodukter af korn og bælgfrugter på møllevirksomhedens tre CO2e neutrale møller i henholdsvis Esbjerg, Køge og Svendborg. Med mere end 120 års erfaring i bagagen har Valsemøllen fokus på at gå forrest og tilbyde innovative og inspirerende produkter til både bageri, detailhandel, industri og foodservice. Derudover arbejder Valsemøllen i partnerskaber med andre for at fremme en sundere og mere plantebaseret kost med et minimalt klimaaftryk og med råvarer fra naturfremmende landbrug.
Valsemøllens CSR-tiltag over de seneste 15 år og Valsemøllens 2030-mål
2005 NaturAks koncept iværksættes – korn dyrket uden stråforkorter og nedvisningsmidler
2008 Fuldkornspartnerskabet etableres med Valsemøllen som medstifter
2015 Dansk NaturAks lanceres med krav om dansk oprindelse på kornet
2018 Dansk økologi lanceres og tredobling af økologisk kornandel siden 2013
2019 Grøn strøm til vores mølle i Køge
2020 Første CO2e-regnskab for møllerne gennemføres
2021 Første hybrid-firmabil indkøbes – alle firmabiler udskiftes løbende
2022 CO2e-neutral på de tre møller i Esbjerg, Svendborg og Køge
2025 100% fossilfri produktion, 100% genanvendelig emballage og CO2e neutral mølle uden klimakompensation
2030 Klimaneutral produktion i hele værdikæden
Modtag vores nyheder direkte i din inbox!
Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.