Transparent
Valsemøllen A/S
SO6E35-1
SO6E35-1
Skærmbillede 2024-04-23 113536

Foccacia og madbrød (grundopskrift) - Ferment NaturAks

Svampet foccacia og madbrød med masser af smag, bagt med Ferment – aktiv surdej. En klassiker til grillen og sommerens hygge, frokost, fester og fejringer.

Opskriften giver 5 store stk. foccacia/madbrød | 20 små stk. foccacia/ madbrød eller 27 stk. runde foccacia/madbrød

Opskrift / Ingredienser


Fermentering

450 g Ferment NaturAks (3078004)
450 g Vand (30°C)
Fermentering i alt 900 g

Ingredienserne røres sammen og fermenterer i 15-30 min.


Grunddej

3.000 g Tipo 00 Gran Tereno NaturAks (2503004)
1.500 g Grano Durum Fine, NaturAks (9007204)
900 g Fermentering (surdej)
130 g Salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid)
3.100 g Vand (500 g vand tilbageholdes og tilsættes senere)
Dejvægt i alt 8.630 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 500 g vand og 130 g salt.

Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 4 min. langsomt, 4 min. hurtigt, 1 min. langsomt, hvor de 500 g vand tilsættes imens. Herefter 4 min. hurtigt. Når der mangler 2 min. af æltetiden, tilsættes de 130 g salt.
Liggetid

Bages samme dag:
120 min.
i olieret dejkasse.

Koldhævning:
60 min.
i olieret dejkasse med foldning efter 30 min.
Dejvægt

Stor alubakke (gastrobakke):
2 kg dej.


Lille alubakke (nr.
75165):
500 g

Rund form (lille dagmartærteform):
350 g.
Opslåning Vend dejen ud på et olieret bord. Hakkes ud på den ønskede vægt og formes.
Hævetid

Bages samme dag:
Ca.
90 min.

Koldhævning:
Sæt plader med det opslåede brød i en stikvogn i ca.
60 min., til der er god aktivitet og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse. Umiddelbart inden afbagning „prikkes“ madbrødene med fingrene.
Bagetemperatur (vejl.)

Bageriovn:
Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min.
og temperaturen sænkes til 210°C.

Gastroovn:
Indsættes ved 230°C, damp efter 2 min.
og temperaturen sænkes til 190°C.

Herdovn:
Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min.
og temperaturen sænkes til 230°C.
Bagetid (vejl.)

Stor alubakke::
35 min.


Lille alubakke og rund form:
25 min.

TIP

Forslag til stort foccacia/madbrød:

  • Afvej 500 g dej og kom det i alubakken. Hæld olivenolie (ca. 30 g) over dejen. Fyld grøn pesto i en sprøjtepose og sprøjt pesto ned i dejen (ca. 50 g). Pynt med halve cherrytomater (ca. 20 g). Dejen hæves og prikkes med fingrene umiddelbart inden den afbages.

Forslag til rundt foccacia/madbrød:

  • Afvej 350 g dej og kom det i den runde bakke. Hæld hvidløgsolie (ca. 20 g) over dejen. Pynt med syltede rødløg (ca. 30 g) og stilke af frisk rosmarin (ca. 5 g). Drys med flagesalt (ca. 2 g). Dejen hæves og prikkes med fingrene inden den afbages.

  • Afvej 3.500 g dej, 300 g grofthakkede grønne oliven, 30 g grofthakket persille og 20 g citronskal og ælt det sammen. Vej madbrødene af på 385 g og kom det i den runde bakke. Hæld olivenolie (ca. 20 g) over dejen. Dejen hæves og prikkes med fingrene umiddelbart inden den afbages.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Her er hvad vi fandt til dig

    Gør din søgning mere præcis ved at anvende filtre.