Transparent
Valsemøllen A/S
Pane Piatto

Pane Piatto med ferment (grundopskrift) - Ferment NaturAks

Italiensk surdejspizzabund bagt med Ferment – aktiv surdej for en perfekt balance af sprødhed og luftighed i kanten. Grunddejen kan også anvendes til sandwich, pitabrød og meget mere.

Opskriften giver 20 stk Pane Piatto

Opskrift / Ingredienser


Fermentering

450 g Ferment NaturAks (3078004)
450 g Vand (30°C)
Fermentering i alt 900 g

Ingredienserne røres sammen og fermenterer i 15-30 minutter.


Grunddej

3.600 g Tipo 00 Gran Tereno NaturAks (2503004)
900 g Grano Durum Fine, NaturAks (9007204)
900 g Fermentering (surdej)
100 g Olivenolie
150 g Groft salt (tilsættes de sidste 2 min. af æltetiden)
3.550 g Vand (800 g vand tilbageholdes og tilsættes senere)
Dejvægt i alt 9.200 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 800 g vand og 150 g salt.

Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 4 min. langsomt + 4 min. hurtigt + 1 min. langsomt (tilsæt 800 g. vand imens) + 4 min. hurtigt (tilsæt 150 g. salt de sidste 2 min. af æltetiden).
Liggetid 45 min. i olieret boks/kasse. Efter endt liggetid hældes dejen ud på et olieret bord. Dejen vejes af og formes som små aflange brød og vendes i dekoration. Sæt efterfølgende 6 stk. på en plade drysset med dekoration og lad hvile i 180 min. under stikvognspose.
Dejvægt 450 g.
Form Efter hviletiden trykkes de 450 g små brød ud i dekoration til ca. 38 × 20 cm med fingermærker. 2 stk. løftes over på netplade med silikonepapir, hvorefter der kommes 10-15 dråber olivenolie på toppen.
Dekoration 20 g Grano Durum Fine, NaturAks (9007204) pr. bund, i alt 400 g ved 6 bunde. Olivenolie 10 g pr. bund, i alt 200 g ved 6 bunde.
Hævetid Ingen, indsættes direkte i ovn.
Bagetemperatur (vejl.) Bageriovn: Indsættes ved 260°C i uden damp. Gastroovn: Indsættes ved 230°C uden damp.
Bagetid (vejl.) 6 min.

AFPYTNINGSFORSLAG OG ANVENDELSE TIL DIN KUNDE 'BAGERENS FORBAGTE PIZZABUNDE:

Nº1 PEPPERONI: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, mozarella, chorizo el. pepperoni, løg og rød peber. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med chili og friske krydderurter.

Nº 2 KARTOFFEL & OKSE PIZZA: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, tynde skiver af kartoffel penslet med olie og små kugler af krydret hakket oksekød. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med friske krydderurter.

Nº 3 PROSCIUTTO: Din lokale bagers forbagte pizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, 2-3 skiver god skinke. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med parmesanflager og evt. frisk rucola.

Nº 4 VEGETARPIZZA: Din lokale bagers forbagte fuld- kornspizzabund toppet med tomatsauce, revet ost, skiver af friske tomater, artiskokhjerter og grønne oliven. Forvarm ovn el. grill til 250°C og bag pizzaen i 5-8 min. Pyntes med basilikumblade.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Her er hvad vi fandt til dig

    Gør din søgning mere præcis ved at anvende filtre.