Panini med pesto
Panini med pesto
Nemme og sprøde panini med pesto og frisk mozzarella. Server de saftige panini til frokostbuffeten og server den med en lækker frisk salat, eller server den som en lille snack. En lækker panini med pesto er den italienske luksusudgave af den klassiske toast. Man kan enten bruge de flade paninibrød eller bruge det brød I har til overs. Den lune sandwich smager både godt i surdejsbrød, hvedebrød eller rugbrød, og er et skønt alternativ til den klassiske sandwich eller rugbrødsmaden. I kan også sagtens fylde paninien med andet lækkert pålæg som fx serranoskinke, soltørret tomat, kylling, avocado eller hvad end i har til overs fra dagen før. Det er en god måde at mindske madspil på.
Ingredienser
80 skiver brød fx Rug Gourmet 100/0 NaturAks
Grøn pesto
10 dl koldt vand
5-10 dl olie
2.500 g frisk mozzarella
20 store tomater
Antal: 40 stk.
Fremgangsmåde
Skær mozzarella og tomat i skiver.
Smør brødene med pesto, og læg dem sammen med tomat og mozzarella.
Rist brødene i en toastmaskine med riller eller en paninigrill, til de får gyldne striber og osten smelter.
Server dem med pesto, mens de er lune.
Andre gode opskrifter