Transparent
Valsemøllen A/S
small-default
grillkampagne foccacia rund 2a

Italiensk focaccia med krydderier og flagesalt - Tosca Farina 100/0 NaturAks

Med vores Tosca Farina 100/0 NaturAks grundopskrift kan du bage til mange forskellige typer rustikke italienske surdejsbrød og sikre dig brød med fantastisk smag, sprød skorpe og en flot åben krumme.

Naturaks valsemøllens farver

Opskrift

Grundopskrift på grunddej Tosca Farina

Antal: ca. 22 foccacia

5.000 g Tosca Farina 100/0 NaturAks (3076004)
90 g Gær (tørgær 45 g)
3.600 g Vand (600 g. vand tilbageholdes og tilsættes senere)
130 g Salt (tilsættes de sidst 2 min. af æltetid)
8.820 g Dejvægt i alt

Fremgangsmåde

Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 600 g vand og 130 g salt.

Dejtemperatur: 25-27°C
Æltetid: 4 min. langsomt, 4 min. hurtigt/mellem hastighed, 1 min. langsomt (tilsæt 600 g. vand imens), 4 min. hurtigt/hellem hastighed.
Liggetid: 60 min. i olieret dejkasse ved koldhævning. 120 min. i olieret dejkasse hvis bages samme dag.
Dejvægt: 400 g i en rund form på ca 18 cm i diameter, eller 500 g i Aluform 75165
Opslåning: Vend dejen fra dejkassen ud på et olieret bord. Hak dejen ud, og læg den i forme efter eget valg. Hæld olivenolie over dejen, og tryk fingermærker ned i dejen.
Hævetid: Ca. 60 minutter hvis stykkerne bages samme dag. Ved koldhævning: Sæt pladerne en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C).
Dekoration: Drysses med groft salt og krydderier f.eks. rosmarin, timian, basilikum eller oregano. Markeres som en lagkage med en kniv.
Bagetemperatur (vejl.): Stikovn: Indsættes ved 230°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 210°C. Gastroovn: Indsættes ved 210°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 170°C. Herdovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 230°C.
Bagetid (vejl.): 15 min. + 5 min. med åbent spjæld.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen