Transparent
Valsemøllen A/S
IMG 6805

Rugbrødslagkage

Rugbrødslagkage af rugbrødrester. Rugbrødslagkage er den sønderjyske darling med et madspildstvist, hvor du kan bruge dit daggamle rugbrød. Kornets Hus anbefaler rugbrød helst uden kerner, og at du kan supplere kagen med mørk chokoladeganache mellem bund og solbærkompot. Opskriften er udviklet af Amanda Axelsen, uddannet bager og bageriansvarlig i Kornets Hus. Valsemøllen er Kernepartner i Kornets Hus, Danmarks nye oplevelsescenter for korn og madkultur i Hjørring.

Opskrift / Ingredienser


Antal: 2 stk. rugbrødslagkager

150 g Æggehvider
100 g Æggeblommer
125 g Brun farin
150 g Daggammelt rugbrød
100 g Ristede hasselnødder
15 g Bagepulver
15 g Vaniljesukker
20 g Kakao
50 g Kartoffelmel
Dejvægt i alt 725 g
  1. Blend rugbrødet helt fint sammen med hasselnødderne. Tilsæt kakao, bagepulver, kartoffelmel og vanilje og bland.

  2. Hviderne piskes luftige og stilles til side.

  3. Farin og blommer piskes til en lys og luftig æggesnaps. Bland æggesnapsen med rugbrødsblandingen. Vend derefter først 1/3 af hviderne i blandingen, og til sidst vendes resten i.

  4. Fordel kagedejen i to kageringe (Ø22 cm), med bagepapir og jævn forsigtigt ud.

  5. Bag ved 165 grader i ca 25 min.

  6. Lad bundene køle af og befri dem fra bagepapiret.


Solbærkompot

200 g Solbær
100 g Sukker (10003)
  1. Kog bær og sukker stille op og jævn kompotten med majsstivelse rørt op i koldt vand til en lidt fastere konsistens.


Fløde med vanilje

1/2 L Fløde
20 g Vanilje
  1. Pisk fløden stiv med vanilje.


Poppet rugkernekaramel

30 g Poppede Rugkerner NaturAks (9284122)
70 g Rørsukker
20 g Vand
5 g Vaniljesukker
Lidt revet citronskal
Lidt flagesalt
  1. Kog sukker, vanilje, citronskal og vand op til en gyldenbrun karamel. Vend hurtigt de poppede rugkerner i karamellem og spred dem ud på en silikonemåtte. Drys med lidt flagesalt og køl af.

  2. Når massen er afkølet, knækkes den ud i ønsket størrelse.

Fremgangsmåde


Samling af kagen

  1. Del hver bund i to, så du har fire bunde. Læg den ene bund på et kagefad.

  2. Fordel ¼ af solbærkompotten på bunden og herefter ¼ af fløden.

  3. Læg endnu en bund på og fordel igen ¼ af solbærkompotten og fløden derpå.

  4. Gentag med de to sidste bunde, så du afslutter med solbærkompot og fløde.

  5. Drys til sidst med hakket chokolade og pynt af med poppet rugkaramel.

3 TIPS:

  1. For en helt fin konsistens på bundene, kan du bruge rugbrød uden kerner.

  2. Prøv også med en mørk chokoladeganache mellem bund og solbærkompot.

  3. Solbærkompotten kan erstattes af enhver syrlig kompot.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Her er hvad vi fandt til dig

    Gør din søgning mere præcis ved at anvende filtre.