Transparent
Valsemøllen A/S
250816-Valsemoellen-008

Rustikt müslibrød og stykker - Panifico 10-90 Naturaks

Opskrift / Ingredienser


Antal: ca. 16 stk. müslibrød eller 104 stk. stykker

3.000 g Tipo 00 Gran Tereno NaturAks (2503004)
1.500 g Grano Durum Fine, NaturAks (9007204)
600 g Panifico 10/90 NaturAks (3325004)
500 g Poppede Hvedekerner
500 g Poppede Rugkerner NaturAks (9284122)
500 g Rosiner
500 g Hele hasselnødder
500 g Mandelsplitter
500 g Tranebær
160 g Salt
90 g Gær (tørgær 45 g)
4.700 g Vand
Dejvægt i alt 13.050 g

Fremgangsmåde


Hæld alle ingredienser i æltekar el. rørekedel med dejkrog, på nær 700 g vand, 160 g salt og 500 g rosiner, 500 g hasselnødder, 500 g mandelsplitter og 500 g tranebær.

Dejtemperatur 25-27°C.
Æltetid 5 min. langsomt, 5 min. hurtigt/mellem hastighed, 1 min. langsomt (tilsæt 700 g. vand imens), 5 min. langsomt (tilsæt 160 g. salt, rosiner, hasselnødder, mandelsplitter og tranebær de sidste 2 min. af æltetiden).
Liggetid 120 min. i olieret dejkasse hvis bages samme dag. 60 min. i olieret dejkasse ved koldhævning.
Dejvægt Brød: 700 g. Stykker: 125 g.
Dekoration Blanding af 1.000 g Grano Durum Grosso, 150 g bygflager, 150 g havreflager, 150 g hvedeflager.
Opslåning Vend dejen ud på et olieret bord. Hak dejen ud i stykker og form dejen til et rundt brød eller stykker.. Vend i dekoration. Ved koldhævning: Samme fremgangsmåde.
Hævetid Ca. 60 minutter hvis stykkerne bages samme dag. Ved koldhævning: Sæt pladerne en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C).
Bagetemperatur (vejl.) Stikovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 210°C. Herdovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 230°C. Gastroovn: Indsættes ved 230°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 190°C.
Bagetid (vejl.) Stikovn og gastroovn: Brød: 30 min. + 5 min. med åbent spjæld. Stykker: 15 min. + 10 min. med åbent spjæld. Herdovn: Brød: 25 min. + 15 min. med åbent spjæld. Stykker: 15 min. + 10 min. med åbent spjæld.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen

    Her er hvad vi fandt til dig

    Gør din søgning mere præcis ved at anvende filtre.