Transparent
Valsemøllen A/S
small-default
valsemoellen plain hvede 2 - Kopi

Økologisk Italiensk Surdejsbrød - Øko Basis Hvedesur (grundopskrift)

Lækkert Italiensk surdejsbrød med Øko Basis Hvedesur, en grunddej der kan bruges til mange spændende italienske brød.

oeko icon

Opskrift

2.700 g Økologisk Tipo 00 (2415704)
1.500 g Økologisk Durummel Semolina Fine (9295205)
800 g Øko Basis Hvedesur (3430004)
80 g Gær (40 g tørgær)
130 g Salt
3.500 g Vand
8.710 g Dejvægt i alt

Fremgangsmåde

Dejtemperatur: 25-27°C.
Æltetid: 5 min. langsomt + 5 min. hurtigt/mellem hastighed + 5 min. hurtigt/mellem hastighed.
Liggetid: 60 min. i olieret dejkasse ved koldhævning. 120 min. i olieret dejkasse hvis bages samme dag.
Dejvægt: Brød: 650 g. Baguettes: 400 g. Stykker: 120- 150 g.
Opslåning: Efter endt liggetid formes brødene efter ønsket type. Ved koldhævning: Samme fremgangsmåde.
Dekoration: 50 % Øko Rugmel + 50 % Øko Grov Durum.
Hævetid: 60 min. hvis brødene bages samme dag. Ved koldhævning: Sæt pladerne en time på frost, og derefter på køl 5°C, tildækket (i stikvogn med poser over) til dagen efter. Tag brødene ud fra køl. Lad brødene hæve til ønsket størrelse (til de har en kernetemperatur på 15°C).
Bagetemperatur (vejl.): Stikovn: Indsættes ved 230°C, damp efter 2 min. og temp. sænkes til 210°C. Gastroovn: Indsættes ved 210°C, damp efter 2 min. og temperaturen sænkes til 170°C. Herdovn: Indsættes ved 250°C, damp efter 2 min. og temp. sænkes til 230°C.
Bagetid (vejl.): Brød: 30 min. + 10 min. med åbent spjæld. Baguettes: 20 min. + 5 min. med åbent spjæld. Stykker: 15 min. + 5 min. med åbent spjæld.

Modtag vores nyheder direkte i din inbox!

Indtast dine oplysninger og klik “tilmeld” så er du med.

Jeg er bekendt med Valsemøllen A/S's persondatapolitik, og jeg kan til enhver tid afmelde mig modtagelsen af inspirationsmailen.

Søg på Valsemøllen